Kompis-projektet

Projektet KOMPIS – KOMpetencemål i PraksIS er et kombineret forsknings- og udviklingsprojekt hvis afsæt er, at Slagelse kommune på Danmarks Pædagogiske Universitets (DPU) initiativ har valgt at arbejde med en meget eksplicit og forpligtende kompetenceorientering af matematik-, dansk- og naturfagsundervisningen i de ældste klasser på fire af kommunens folkeskoler i årene 2009-2012.

Projektet blev startet i foråret 2008 af DPU-forskerne Tomas Højgaard, Jan Sølberg (nu KU) og Jeppe Bundsgaard, og der etableredes kort derefter et samarbejde med en underviser i hver af fagene dansk, matematik og naturfag fra læreruddannelsen under UC Sjælland og siden med Slagelse Kommune. Steffen Elmose blev knyttet til forskergruppen et stykke inde i projektets pilotår.

Den forsøgsundervisning som udgør projektets omdrejningspunkt startede i sin pilotfase i efteråret 2009, hvor 16 lærere fra fire udvalgte Slagelseskoler blev delt op i tre faggrupper (dansk, matematik og naturfag) og sammen med hver deres 7. klasse begyndte at eksperimentere med kompetencetænkning under sparring med repræsentanter fra DPU og UC Sjælland.

Nu har vi så netop taget hul på forsøgsundervisningens hovedforløb i skoleårene 2010/2011 og 2011/2012, hvor de deltagende klasser gennemfører henholdsvis 8. og 9. klassetrin.

Baggrund

Kompetencebegrebet bliver anvendt i stadig højere grad i den danske uddannelsesdebat. Det er der en lang række både nationale og internationale grunde til.

Bologna-processen og DeSeCo-analyserne

På den internationale scene skyldes kompetencebegrebets hastige udbredelse ikke mindst en bevægelse der blev sat i gang med et møde mellem de europæiske uddannelsesministre i Bologna i 1999 (European Ministers of Education, 1999). På mødet vedtog man igangsættelsen af det der siden er blevet kaldt Bologna-processen som går ud på at gøre det lettere at tage dele af sin uddannelse i forskellige lande. Hertil var der bl.a. brug for en ensartet beskrivelse af uddannelsesmål – og til det valgte man at målsætningerne skulle beskrives i kompetencetermer.

Sideløbende med denne politiske proces har der på internationalt plan været en teoretisk og praktisk udvikling af kompetence som et uddannelsesmæssigt begreb. Som noget af det mest markante i den forbindelse nedsatte OECD i slutningen af 1990’erne en arbejdsgruppe kaldet Description and Selection of Competencies (DeSeCo). DeSeCo arbejdede grundigt med en udredning af kompetencebegrebet ved både at kritisere, undersøge det historisk og diskutere dets potentialer og slagsider, og på baggrund heraf formulerede de i deres endelige rapport en velgennemtænkt holistisk definition af begrebet samt gav et bud på ”key competencies for the good life and the well-functioning society” (Rychen & Salganik, 2003).

Danske analyser og udviklingsprocesser

Sideløbende med den internationale udvikling, delvis uafhængigt af, delvis i opposition, delvis som konkret udfoldelse af Bologna-processen, har der i Danmark været en diskussion og faglig udvikling af hvordan undervisningen kunne målsættes i mere hensigtsmæssige termer end dem der blev anvendt omkring årtusindskiftet. En udredning af relationer mellem OECDŽs kompetenceprojekt og introduktion eller re-introduktion i det danske uddannelsessystem kan ses i Elmose (2007a).

I et for kompetencetilgangen afgørende nummer af Undervisningsministeriets tidsskrift Uddannelse, nr. 9, 1999, lagde bl.a. Per Schultz Jørgensen (1999) og Mogens Niss (1999) grunden for de følgende års diskussioner om kompetenceorienterede målbeskrivelser. De repræsenterede samtidig to lidt forskellige tilgange til brugen af kompetencebegrebet.

Jørgensen tog udgangspunkt i de udfordringer, eleverne møder og kan forventes at møde i deres liv, og bestemte på baggrund heraf kompetence som det at være i stand til at håndtere disse udfordringer, mens Niss fokuserede på faglig kompetence som en der kan agere i, om og med et fag, for Niss’ vedkommende faget matematik.

I løbet af det forgangne årti sætter orienteringen mod faglige kompetencebeskrivelser sig stadig kraftigere spor i udviklingen af læreplanerne for matematikundervisningen på forskellige uddannelsestrin i Danmark. Afsættet for denne udvikling er rapporten Kompetencer og matematiklæring (Niss & Jensen, 2002, efterfølgende refereret til som KOM-rapporten). Analyserne og anbefalingerne i denne rapport er baggrunden for at man med Mogens Niss som hovedarkitekt vælger at ændre indholdsbeskrivelsen for faget matematik i folkeskolen, så matematikfaglige kompetencebeskrivelser nu har en meget fremskudt placering i læreplanen, Fælles Mål 2009 – Matematik (Undervisningsministeriet, 2009b).

I slipstrømmen af KOM-rapporten har kompetencetilgangen bredt sig til flere fag og fagområder, interessant nok uden at det har sat sig nær så markante spor i udviklingen af de øvrige fags faghæfter for folkeskolen. Naturfagene som helhed blev forsøgt kompetencebeskrevet i rapporten Fremtidens naturfaglige uddannelser (Andersen et al., 2003, efterfølgende refereret til som FNU-rapporten) og i den ledsagende antologi Inspiration til fremtidens naturfaglige uddannelser (Busch, Horst & Troelsen, 2003). I MONA-artiklen Naturfaglige kompetencer – til gavn for hvem? beskriver Elmose (2007b) didaktiske og uddannelsespolitiske baggrunde og begrundelser for at indføre kompetencebegrebet som målkategori i naturfagsundervisningen og nogle dertil hørende forbehold.

KOM- og FNU-rapporterne er to ud af fire ministerielt initierede såkaldte kernefaglighedsrapporter fra første del af 2000’erne. I arbejdet med de to øvrige rapporter med fokus på henholdsvis fremmedsprogsfagene (Harder et al., 2003) og danskfaget (Gregersen et al., 2003) var det ikke en styrende ambition at beskrive et sæt faglige kompetencer, men i de fire faggruppeformænds samlede udmelding til det politiske system (Busch et al., 2004) er brugen af faglige kompetencemål den mest markante anbefaling. Der var med andre ord tilslutning på tværs af faggrænser til at indtænke kompetencemål i de følgende års uddannelsesreformer, og det blev da også et ministerielt diktat i forbindelse med udarbejdelsen af alle gymnasiale fags læreplaner som led i formen anno 2005.

I de seneste år har to af deltagerne i dette projekt været involveret i to projekter med fokus på at identificere og karakterisere uddannelsesmæssige kompetencemål. Det ene resulterede i bogen Kompetencer i dansk, hvor Bundsgaard et al. (2009) har udviklet en sammenhængende tænkning om danskfaget som et kompetenceudviklende fag set fra et mere alment situationsorienteret perspektiv i forlængelse af Per Schultz Jørgensens ovennævnte kompetencetilgang og Bundsgaards (2006) analyse af kompetencer der kan udvikles inden for de humanistiske fagområder.

Det andet projekt drejede sig om at gennemføre en analyse parallelt til den i KOM-rapporten, men med fokus på økonomi som undervisningsfag (se rapporten Achilles et al., 2007, eller syntesen heraf i Højgaard, 2009). Projektet blev initieret af og gennemført sammen med fagkonsulenterne for de økonomiske fag i erhvervsgymnasiet (hhx), som siden har brugt de identificerede kompetencemål som omdrejningspunkt for en gennemgribende revision af læreplanerne for deres respektive fag på hhx.

De nye læreplaner, der som alle andre danske fagbeskrivelser kan findes på Undervisningsministeriets hjemmeside www.uvm.dk, er netop trådt i kraft med starten på skoleåret 2010/2011.

Hvorfor et KOMPIS-projekt?

Mens det teoretiske arbejde med at beskrive fagligheder ud fra et kompetenceperspektiv er nået langt internationalt og nationalt og har været i gang i mere end 10 år, har der kun været få forskningsprojekter der har fokuseret på kompetenceorienteret undervisning (se Blomhøj & Jensen, 2007, Elmose, 2007a og b, Elmose, 2010 og Jensen, 2007a, for beskrivelse af nogle eksempler vi selv har været kraftigt involveret i).

Meningen med KOMPIS-projektet er at komme med et både tids-, omfangs- og analysemæssigt ambitiøst bidrag til det deraf følgende udtalte behov for erkendelser og erfaringer på klasserumsniveau, gennem at afprøve forskellige måder at kompetenceorientere undervisningen i matematik, dansk og naturfagene på. Projektet er designet med udgangspunkt i principper for opbygning af professionelle lærende fællesskaber (Stoll et al., 2006) og har udviklingsmæssigt det mål at understøtte læring organisatorisk fra klasserummet til den overordnede rammesætning i kommunalt regi.

I skrivende stund – sommeren 2010 –  er vi i overgangen fra forsøgsundervisningens pilotår i 2009/2010 til det toårige hovedforløb i 2010-2012. Pilotåret er bla. gået med at få og udveksle erfaringer med enkeltstående kompetenceorienterede forløb. I forlængelse heraf består en central udfordring i at udarbejde årsplaner der forpligter undervisningen i hovedforløbet på en mere langsigtet og sammenhængende tænkt kompetenceorienteret undervisning.